Lakselasagne med spinat og tomatsauce

Lakselasagne med spinat og tomatsauce

En ny favorit herhjemme – også børnenes, endda den meget mad-selektive! – er denne lakselasagne. Den er så cremet og lækker – og både spinat og fisk tager sig eminent ud, også for de, som ellers mener, de ikke kan lide det…

Serverer man salat eller brød til, er der til 5-6 personer. Lakselasagnen tager ca. 20 min. at forberede og skal 20 min. i ovnen.

Ingredienser

  • 500 g hakket, frossen spinat
  • 500 g laksefilet (kan være optøet fra frost)
  • 1 pk friske lasagneplader (tørre kan også bruges, men friske gør retten mere blød og lækker…)
  • 1 løg, finthakket
  • 150 g friskost naturel (evt. 100 g friskost og 2-3 spsk. creme fraiche)
  • 1 tsk muskatnød
  • 1 tsk hvidløgspasta/2 fed hvidløgsfed
  • 1 karton tomatpassata/purerede tomater
  • 1 dl fløde – evt madlavningsfløde
  • 1 tsk timian
  • Bladene fra en stikl oregano, finthakket – eller 1 tsk tørret oregano
  • 50 g parmesan, groftrevet
  • Olivenolie, havsalt, peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Svits det finthakkede løg i olie til de er bløde og tilsæt så spinaten. Lad denne tø op og tilsæt så muskatnød, salt, friskost og evt creme fraiche. Varm godt igennem – og sæt så til side.
  3. Svits hvidløg i olie på en anden pande. Tilsæt tomatpassata, fløde og krydderier. Lad det simre, mens du gør laksen klar.
  4. Fjern skindet på laksen og skær laksestykkerne i tern på godt 1x1cm.
  5. Smør et ildfast fad med olie – og læg så et lag spinat, et lag tomatsauce, et lag laks, et lag pastaplader – og gentag to gange til du slutter af med at hælde det sidste tomatsauce over retten. Slut af med revet parmesan over retten.
  6. Bag i 20min ved 200 grader.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *