Vind lækker notesbog og fine blyanter

Er du på jagt efter helt speciel og lækker kalender? Vil du gerne skrive dagbog, men mangler den helt rigtige bog til formålet? Kunne du have glæde af en adressebog? En opskriftssamling? En fødselsdagskalender? Eller måske bare en fed notesbog til tanker og idéer?

Så skal du helt klart være med i denne super fine give-away.

I samarbejde med Papirmageriet udlover jeg nemlig en vildt lækker læderindbundet notesbog samt tre fine sorte blyanter med ‘diamanter’ i enderne.

Notesbogen er lavet af sort læder med smukt håndlavet papir og siderne er blanke, så den egner sig både til at skrive, skitse og tegne i. Blyanterne er sorte både udenpå og indeni (de er gennemfarvede, så de forbliver sorte, når du spidser dem) og i enderne sidder en farvet swarovski krystal, som gør blyanten helt speciel. Du kan læse mere om notesbogen og blyanterne – og mange andre fine sager på Papirmageriets webshop, som du finder her. Der er også mange flere billeder. Og bedst af alt: en masse super gode tilbud lige nu.

Her i denne give-away kan du vinde et sæt med lædernotesbog og blyanter. Og du har endda fleres chancer:

Du har mulighed for at smide fire lodder i tombolaen, inden jeg udtrækker en vinder. Du får ét lod ved at skrive en kommentar herunder, ét lod ved at tilmelde dig som fast læser af hverdagsliv.dk via bloglovin.com (du behøver ikke selv have en blog for at gøre dette, men kan bruge siden til at holde styr på de blogs, du følger, og få info om nye indlæg på dine yndlingsblogs!) og hele to lodder ved at fortælle om denne give-away på din egen blog. Skriv i din kommentar, hvor mange lodder du har med – og husk at linke til dit indlæg, hvis du fortæller om give-away’en på din blog…

Smid lodder i puljen nu, mens du husker det…! Jeg trækker en vinder den 12. juli.

.